Thomas Bach Jensen
Ved ponylandsstævnet i dressur i Herning i weekenden blev der afviklet ECCO Cup-kvalifikation for kategori 1- og 2-ponyer.
I søndagens kür kom Alexander Yde Helgstrand meget stærkt tilbage efter at have ligget på knap 69% på begge sine etterponyer, Adriano B og Røgild's Claire. I dag besatte han første- og andenpladsen med de to ponyer efter to flotte ridt til 74% og 73%. Sammenholdt med lørdagens resultat placerer han sig i kvalifikationen som nr. 3 og 4.
Sejren kategori 1 gik til Rebecca Holm Sylvest og den 20-årige Centrum. Ekvipagen måtte i dag nøjes med en fjerdeplads, men hendes sejr lørdag var stærk nok til at holde førstepladsen sammenlagt. Hun blev på andenpladsen efterfulgt af Liva Addy Guldager Nielsen og D'Artagnan, der blev nr. 2 lørdag og nr. 3 i dag.
I ECCO Cup-kvalifikaitonen for kategori 2-ponyer satte de samme to ekvipager sig på første- og andenpladsen i den indledende PRT såvel som i küren, nemlig Frederikke Gram Jacobsen og Proud Mary efterfulgt af Alexander Yde Helgstrand med Jumanji. Der blev tæt kamp om tredjepladsen mellem Sophia Boje Obel Jørgensen og Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl, hvor Sophia med ponyen Cascadura tak et længste strå
Se stævnets resultater HER.