Flot hold af 2-års dressurhopper

11-08-2022 13:31

Eftermiddagen ved Dansk Varmblods Krafft Eliteskue tilhører dressurhopperne, og først en meget flot kollektion af 2-års hopper

Copyright Ridehesten.com
Springborgs Etienna. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dommerne Claus Hansen, Bjarne Nielsen og Johnny Sørensen havde fornøjelsen af hele 17 unge dressurhopper i 2-års holdet, hvor det blev vist en rigtig høj kvalitet, og dommerne udpegede syv finalister.

Finalisterne var Vega Stensvang e. Blue Hors Farrell/ Blue Hors Zack (opdr. Lene og Egon Fræhr), Daviné e. D’Avie/ Sezuan (opdr. Henrik Hansen), Kalhave’s Miss Seduction e. Floriscount/ Tailormade Temptation (opdr. Anette Toft Jensen), Åtoftens Farina e. Franklin/ Zalando (opdr. Stutteri Åtoften), Garrus e. Global Player/ Come Back II (opdr. Anette og Christian Gjørup), Springborgs Etienne e. La Vie/ Jazz (opdr. Stutteri Springborg) samt Treldegårds Sinéad e. Revolution/ Blue Hors Hotline (opdr. Kirsten og Niels Madsen).

Copyright Ridehesten.com
Springborgs Etienna. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vinderen og dermed Årets 2-års dressurhoppe har en halvsøster, der er medaljeaspirant i holdet af nykårede hopper. Avlskonsulent Karina Christiansen udtalte på dommernes vegne:

Det er en rigtig blikfangshoppe med stor udstråling. Hun ligner stadig en 2-års og har plads til udvikling. Hun er velrejst, passende ædel og højtstillet med store vellinjerede partier og en meget smidig overlinje. Bevægelsen i skridt er taktfast rummelig og smidig med god energi, traven er helt prima elastisk og kraftfuld, kommer godt op ad jorden, taktfast god aktion og god op-ad-bakke-tendens, velbalanceret galop med god bæring.

Se eliteskuets katalog og startlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner