VM-finalister satte dagsordenen

10-09-2011 13:05

Britt Carlsen

DV Eliteskue | Dansk Hesteforsikrings Youngster Cup for 6-års dressurheste er netop afviklet i forbindelse med Dansk Varmblods eliteskue på Vilhelmsborg - Andreas Helgstrand og Tørveslettens Stamina sejrede med 9,06 points

Ni 6-årige heste mødtes i dag på Vilhelmsborg i kvalifikationen til morgendagens finale i Dansk Hesteforsikrings Youngster Cup. I den festligt pyntede opvisningshal havde flere af de unge dressurheste øjnene på stilke. Også vinderen Tørveslettens Stamina blev midt i sit imponerende travprogram forstyrret lidt af omgivelserne, men Andreas Helgstrand fik hurtigt opmærksomheden til bage hos hoppen, der opnåede dages flotteste karakterer: 9,7 for sin særdeles elastiske og taktfaste trav med flotte øgninger, 7,8 for skridten der er taktfast men kunne vises med mere overtrædning, 9,3 for hoppens taktfaste galop konstant op-ad-bakke og 9 for ridelighed og 9,5 i samlet indtryk og kapacitet ialt 9,06 points. Det var VM finalisten Aston Martin redet af John Hvalsø Saul som kom tættest på Helgstrand og Stamina, idet de opnåede 8,64 points heraf bl.a. et 9-tal for hingstens rummelige galop konstant vist op-ad-bakk samt 9,7 for både travbevægelsen og det generelle indtryk. Placeret på tredjepladsen blev Henriette Pedersen og Toftegårdens Colorado, der opnåede højest points for sin taktfaste, rummelige galopbevægelse 8,6 points. Også hestens trav-bevægelse blev rost af dommerne, dog var der en bemærkning om, at de gerne så hesten i en lidt mere åben ramme. Foruden de placerede fik følgende adgang til morgendagens finale: Hønnerups Ecstacy/Wendie Hagedorn, Marshall Lightfoot/Betina Jæger Jensen og C'Est La Vie/Gert Pedersen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner