LIVE: Hannoveranerhingstekåringen

18:08 Donkey Boss-sønnen Daan G. fra danske Helene Geervliet er blevet præmiehingst og solgt for 2 mio. euro til Helgstrand Dressage og tyske Schockemöhle!

Ingen kunne slå Konstantin i S*

14-05-2019 13:35

Annika Knudsen Lorentsen

Ved weekendens landsstævne på CapaCity satte Konstantin Deeken Künnemann de andre ryttere til dørs i begge S-klasser

Copyright Ridehesten.com
Konstantin på AK's Cavalina sidste sommer. Cavalina blev med Andreas Künnemann i sadlen placeret to gange ved stævnet på CapaCity.

I weekenden var der landsstævne på CapaCity Showjumping Center ved Fredensborg på Sjælland. Både lørdag og søndag blev der afviklet en S* 145 cm klasse, hvilket også var stævnets højeste klasser. 

Lørdag vandt Konstantin Deeken Künnemann over de 10 andre ryttere, da han som eneste rytter formåede at ride fejlfrit med den 11-årige Cevin e. Cornet Du Lys/ Rabel Z III.

Igen søndag var der ingen ryttere der kunne vinde over den velspringende ekvipage. Her var 10 ryttere til start i S-klassen og blot to formåede at ride hovedrunden fejlfrit. Dermed skulle sejren findes i en omspringning og her red Konstantin og Cevin hurtigst, dog med et nedslag. Dennis Steffenauer og Boy-S, som var den anden ekvipage i omspriningen havde to nedslag og kunne dermed ikke tage sejren fra Konstantin. I samme klasse blev Konstantin også nr. 3 med AK's Crowney e. Cartani/ Cassini I, ekvipagen havde fire fejl. 

Se Konstantin og Cevins ridt fra lørdagens klasse i videoen nedenfor.

Se resultater fra stævnet her.

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen