Konstantin Künnemann er klar til Nations Cup (video)

11-06-2021 11:48

Annika Knudsen Lorentsen

Konstantin Deeken Künnemann, som oprindeligt var holdet reserve, fortæller, at han er klar til at ride Nations Cup senere, selvom han er ked af, at han skal overtage pladsen fra Lars Nørgaard Pedersen, som desværre er kommet til skade efter et styrt i gårsdagens klasse

Copyright Ridehesten.com
Konstantin Deeken Künnemann og AK's Crowney. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I eftermiddag afvikles der EEF Series Nations Cup i Uggerhalne, og en af de ryttere, der skal ride for Danmark er 23-årige Konstantin Deeken Künnemann, som sammen med resten af holdet skal forsøge at ride det bedst mulige resultat hjem. 

Konstantin er ret ny på dette niveau for senior, men til gengæld kender han sin hest AK's Crowney e. Cartani rigtig godt. For et par uger siden var ekvipagen med til at ride Nations Cup i Prag, hvor det danske hold red ind på en flot andenplads, og Konstantin fortæller, at han vil tage den erfaring han fik der, med ind på banen i dag. 

Copyright Ridehesten.com
Konstantin Deeken Künnemann. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– I dag har jeg nok tiden lidt mere i baghovedet. Jeg fik jo tidsfejl i Prag, og hvis ellers Crowney føles godt på opvarmningen, så vil jeg nok ride ind og forsøge at holde et lidt højere tempo, så vi kan holde os indenfor tiden. 

Oprindeligt var Konstantin reserve på det danske hold, men da Lars Nørgaard Pedersen desværre styrtede i gårsdagens klasse, hvor han har pådraget sig brud i nakken og overarmen, må Konstantin træde til og indtage en plads i den endelige holdopstilling.

Konstantin fortæller i videoen nedenfor, hvordan det er at ride med på dette niveau, og han fortæller, at han er klar til at gøre sit bedste, selvom han selvfølgelig er ked af, at Lars ikke kan komme til start. I videoen kan du også høre Konstantin fortælle lidt om sin hest, som hans familie har haft i mange år. 

Copyright Ridehesten.com
Konstantin Deeken Künnemann og AK's Crowney. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner