Videoguide vil forhindre konflikter mellem ryttere og mountainbikere

17-01-2020 12:30

Camilla Tiefensee Schrøder

Har du også oplevet problemer, når ryttere og mountainbikere mødes i skoven? En britisk rytterforening og mountainbikeforening er gået sammen om at lave en video, som skal forebygge uheld og konflikter ved at forklare sagen fra begge sider

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi er mange mennesker, der holder af at bruge skoven og naturen på forskellige måder, og det kan nogle gange føre til gnidninger mellem de to-hjulede og firbenede passagerer.

Den problematik kender de også til i Storbritannien, og her er to organisationer, The British Horse Society og Developing Mountain Biking in Scotland gået sammen om en kampagnevideo, der skærer ud i pap, hvordan de to parter skal fortholde sig, når deres veje krydses på skovturen.

En talsmand fra DMBinS udtaler til det britiske medie Horse & Hound, at der med det stigende antal af både ryttere og mountainbikere er behov for at skabe bedre forståelse mellem de to grupper om, hvordan de bedst muligt kan deles om skoven.

– Ved at vise situationen fra begge perspektiver håber vi, at både ryttere og mountainbikere kan tage ved lære og fortsætte med at nyde deres hobbyer på den sikrest mulige måde, som kommer alle implicerede parter til gode, siger talsmanden.

Videoen, som kan ses i sin fulde længde nederst, kommer med følgende råd til henholdsvis mountainbikere og heste:

Nyheden fortsætter efter annoncen

Cyklister! Husk:

- Sæt farten ned og se dig for, inden du krydser en skovsti
- Stop op og spørg rytteren, hvordan du skal forholde dig
- Sig tak og vink
- Passer aldrig lydløst – det forskrækker hesten

Ryttere! Husk:

- Kommuniker klar og tydeligt
- Lad mountainbikerne komme forbi
- Sig tak og vink

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner