Vi bygger stort hestemekka i Hobro

01-04-2020 09:04

Annika Knudsen Lorentsen

I samarbejde med LEGO, MCH og Dansk Varmblod starter vi nu byggeriet af et stort hestemekka i Hobro, som kommer til at huse et stort antal arenaer, hvor der i fremtiden kan holdes de største internationale ridestævner og mesterskaber

Copyright Ridehesten.com
Området set fra oven.

Vi har store planer hos Ridehesten, for vi har indgået et samarbejde med LEGO, MCH og Dansk Varmblod om at bygge et kæmpe ridecenter i vores hjemby Hobro. Et ridecenter som i fremtiden kan bruges til nogle af verdens største hestearrangementer, eksempelvis store internationale stævner, som Global Champions Tour eller verdensmesterskaberne. 

Det nye ridecenter bliver en kopi af det verdenskendte Palm Beach International Equestrian Center i Wellington, USA - dog med den lille forskel, at det bliver bygget udelukkende i LEGO. 

Det forventes, at det nye ridecenter vil have 18 arenaer, præcis ligesom man ser det hos ridecenteret i Wellington. En af disse arenaer vil blive den største overdækkede arena i verden, og hele centeret forventes at være fordelt over 325.000 kvadratmeter.

Vi glæder os til at byde folk velkommen, og forventer at hele byggeriet står færdigt i sommeren 2021.

Copyright Ridehesten.com
Bygherre Jørgen Bak Rasmussen foran byggepladsen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner