Riders Cup-stævne i denne weekend

03-06-2012 01:05

Stine Gertsen

I denne weekend afholdes der Riders Cup C-stævne i springning på de lækre faciliteter ved Herlumagle. I dag blev der konkurreret klasserne fra U-LC til MB1*. Ridehesten havde en fotograf på banen hele dagen, hvor solen skinnede over den store springbane i de flotte kulisser.

Dagens første rigtige konkurrenceklasse; LC, blev vundet af Laura Skøtt og Hugo Boss. Ekvipagen sluttede med en fejlfri omspringning tiden 28,87. dette var kun lige 0,37 sek. hurtigere end klassens to’er: Josefine Voss Madsen på Rosalina. De endte nemlig med tiden 29,22 sek. Dagens LB1* havde hele 86 ekvipager til start. I alt var 27 fejlfrie i 2. fase, men hurtigst var Sasha Jæger Nielsen på Mallings Savannah. Ekvipagen red en super hurtig og sikker 2. runde i tiden 30,91 sek. Stella med Rikke Kjær i sadlen endte som klassens to’ere med tiden 31,22 sek. I LA1*’en var det Zerex og Joost Martens der krydsede målstregen i hurtigste tid. Efter en lynhurtig runde lød tiden på 58,20 sek., hvilket førte ekvipagen helt i toppen af klassen. Lige efter dem kom Natascha Fremming og Catwalk, som endte 61,79 i tid. Det var Peter Enemark, en af arrangørerne bag stævnet, som endte på førstepladsen i dagens sidste klasse, MB1*. Peter satte sammen med den storspringende Regino Adelheid et flot punktum for Riders Cup’s første stævnedag, da de skar alle hjørner og krydsede målstregen i tiden 29,92 sek. Kun fire ekvipager var fejlfrie i omspringningen og den anden-hurtigste var igen Joost Martens, men denne gang på Qaliber V. De endte med tiden 31,69 sek. Stævnet fortsætter i morgen, hvor der blandt andet er kvalifikationer til Horse House Cup.

Se billeder af alle lørdagens ekvipager, her på siden fra på mandag.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen