Vestegnens Rideklub har lange ventelister

01-07-2021 16:40

Christine Krogh Frausing

Vestegnens Rideklub vægter en velinformeret start på børns ridekarriere højt, hvor både undervisere men også de erfarne ryttere i klubben, sørger for en tryg start

Copyright Ridehesten.com
Vestegnens Rideklub. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vestegnens Rideklub, beliggende på Nordøst Sjælland ved Taastrup, er et populært sted at ride hvis man kommer fra hovedstadsområdet. Hele 130 står på venteliste for at blive en del af klubbens elevskole.

Klubben der netop har modtaget to certificeringer fra Dansk Ride Forbund i henholdsvis Sikkerhed og Elevskole, kan ikke undvære den frivillige opbakning, fortæller Nataline Frydendahl, bestyrelsesmedlem i Vestegnens Rideklub.

Vestegnens Rideklub ansatte Anders Egelund i august måned 2020. Anders har 28 års erfaring i elevskoleundervisning på bagen, og det har for klubben betydet, at niveauet har ændret sig til det markant bedre.

– Søndag d. 27. juni afholdt vi Vestegnsridtet, et distanceridt med 70-80 ryttere til start. Ridtet kan vi kun stable på benene, fordi vi han en stor tilslutning af frivillige kræfter, siger Nataline, og fortsætter.

Facebook er rigtig godt til at råbe folk op, men Anders, og medlemmerne generelt er også rigtig dygtig til at engagere forældrene og hinanden. Når børnene er til ridning, tager han fat i forældrene, og opfordrer dem til at give en hånd med.

Copyright Ridehesten.com
Vestegnens Rideklub. Foto: privat

Sikkerhed, også for de uerfarne
Vestegnens Rideklub sender en informationspakke ud til alle, der starter til ridning. Informationspakken indeholder vigtig grundviden om omgang med heste, således farlige situationer kan undgås.

Det er vigtigt for os, at de helt uerfarne storbybørn også har en chance for at omgås hestene sikkert. Informationspakken er en god løsning, fordi det forbereder de nye ryttere på, hvad de kan forvente, når de kommer i stalden for første gang. Derudover er vores elever også gode til at hjælpe hinanden. Det giver et stærkt sammenhold, men også en tryg start for de nye, fortæller Nataline.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Aldersspændet ved Vestegnens Rideklub er bredt, de yngste ryttere er 6 år, og den ældste 62. Klubben har på nuværende tidspunkt ikke et voksenhold, da de blandede aldersgrupper på holdene fungere rigtig godt. De uerfarne kan lære ved at kigge på de erfarne ryttere. Nataline mener at det er rigtig godt for de unge ryttere at kunne se en voksen ride, så de kan suge viden og teori til sig.

Sikkerhed og Elevskole
De dugfriske certificeringer fra Dansk Ride Forbund, der blev tildelt ved generalforsamling i mandags, glæder bestyrelsen ved Vestegnens Rideklub.

– Certificeringerne er vigtige for os fordi, Dansk Ride Forbund bekræfter at vi er en rideklub med sikkerhed og en god elevskole i højsædet udtrykker Nataline.

Copyright Ridehesten.com
Vestegnens Rideklub. Foto: privat

Dansk Rideforbund udsendte Maibritt Viffeldt der brugte et par timer ved klubben, for at gennemgå hvad der skulle til, før de kunne modtage certificeringerne.

Det var kun små justeringer der skulle til, så som opdatering af hjemmeside, så medlemmer kunne se en beredskabsplan. Klubben har valgt at oprette en fane kaldt ”Sikkerhed”. Her kan man tilgå beredskabsplanen, sikkerhedsplanen, deres certificeringer, samt der henvises til et onlinekursus i sikkerhed som afholdes af Dansk Rideforbund.

Når klubben kigger efter nye elevponyer, er det vigtigt at ponyen har et godt sind. Hele indkøringen af en pony er tæmmelig stor. De skal vænne sig til at der er mange heste på banen, at der er uerfarne ryttere på ryggen, og at der vil være stor forskellighed ved den enkelte rytter.  Alderen på ponyen er ikke det vigtigste, da klubben er privilegerede at have mange dygtige ryttere, der kan lære ponyerne det nødvendige. Det vigtigste er at ponyen har en positiv tilgang til tingene, så skal resten nok komme med tiden.

Klubben har modtaget diplomer og en flot grøn tavle af Dansk Rideforbund. Disse bliver hængt op, så det er synligt for besøgende, at klubben er certificeret i sikkerhed og elevskole.

Fakta
Tal på klubben
  • Klubben er grundlagt i 1967, og rideskolen startede i 1972
  • Cirka 300 medlemmer
  • Der er 24 elevhold om ugen, hvor 4 af dem består af springhold
  • Klubben har 3 faste undervisere. Anders Egelund, Marc Morbelli-Zinck & Silje Vanglund.
  • 19 elevheste på nuværende tidspunkt
  • Klubben råder over 2 ridehuse. Et 20x60 og et 20x40. Derudover er der to dressurbaner samt en stor springbane.
  • Kommunen ejer stalden, imens klubben ejer det resterende.
Fold up
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner