Verdensranglistens top samles til World Cup (video)

08-10-2020 16:19

Britt Carlsen

I 46 måneder, på nær to, har tyske Isabell Werth holdt førstepladsen på verdensranglisten i dressur. Fire af verdensranglistens bedste ryttere kommer til start ved World Cup på Vilhelmsborg

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tyske Isabell Werth dominere den seneste verdensrangliste med fire heste indenfor top 13. Den 50-årige verdensstjerne har holdt førstepladsen på verdensranglisten i de seneste 46 måneder (på nær to) med hhv. Bella Rose eller Weihegold, og det er også de to hopper, som hun nu topper listen med. 
Hendes landsholdskollega Jessica von Bredow-Werndl ligger på tredjepladsen med TFS Dalera BB, foran endnu en tysk landsholdsrytter, Dorothee Schneider og Showtime FRH.

Cathrine Dufour følger efter med den danske varmblodsvallak Atterupgaards Cassidy e. Caprimond/Donnerhall (opdr. Atterupgaard) på femtepladsen og med Bohemian indtager hun 9. pladsen, lige foran Daniel Bachmann Andersen/Blue Hors Zack. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Isabell Werth, Jessica von Bredow-Werndl og Cathrine Dufour kommer alle til start i FEI World Cup på Vilhelmsborg i næste uge, og det samme gør verdensranglistens nr. 8, tyske Helen Langehanenberg med Damsey FRH. Verdensranglisten er tæller normalt de bedste score i en 12 måneders periode, men på grund af coronapandemien og den lange stævnepause i foråret, tæller resultaterne tilbage fra marts 2019. 

Se hele ranglisten HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner