Verdens top 10 til Friends Arena

25-04-2017 16:07

Emma Skov Kristensen

Sweden International Horse Show har  i samarbejde med Saab for første gang nogensinde arrangeret "Saab Top 10 dressage" - hvor verdens dressur top 10 vil konkurrere mod hinanden i samme stil som spring disciplinens Rolex IJRC Top 10 Final

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sweden International Horse Show har arrangeret en meget tidlig julegave til landets dressurelskere. Sverige vil i år, for første gang være vært for det eksklusive mesterskab "Saab Top 10 dressage" - en konkurrence med springningens Rolex IJRC Top 10 Final som inspiration. Det betyder ekvipager i verdensklasse ved juletid i mange år fremover.

Mange kan se frem til dette eksklusive arrangement, og en af dem som er yderst begejstrede for nyheden, om den nye store konkurrence med store pengepræmier er rytteren med hele tre heste i top-13, Isabell Werth.  - Det har jeg ønsket for min sport i mange, mange år. Sweden International Horse Show er et fantastisk hestearrangement som kommer til at levere et stævne i absolut verdensklasse, siger verdensetteren til SIHS.

I det nye Saab Top Dressage konkurrerer verdens allerbedste dressurekvipager om næsten to millioner svenske kroner. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Top 10 er et koncept inden for springning og nu skabes den samme eksklusive konkurrence for verdens bedste dressurekvipager. Sverige og Sweden International Horse Show i Friends Arena, bliver stedet for det allerførste mesterskab. - Vi er utroligt stolte over, at vi i Sverige nu har sikret en årlig verdensklasse konkurrence, og at det var os, der var i stand til at levere denne til den internationale top dressur. Efter mange års vedholdende arbejde, bliver det nu en realitet. Men vi skal også benytte lejligheden til at hylde Patrik Kittel. Engagementet  han har for sin sport er inspirerende, siger SIHSs formand Ulf Rosengren ifølge Tidningen Ridsport.

Det svenske forsvars- og sikkerhedsselskab Saab står bag konkurrencen, og tager dermed sit engagement i ridesporten uden for landets grænser.

- Vores engagement i ridesporten handler om at udvikle sporten og skabe interesse for offentligheden. Saab er en af verdens mest innovative virksomheder, og det er naturligt for os at hjælpe med både ny teknologi og nye ideer. Vi gør dette inden for rammerne af Ridsportens Innovationer, da Saab Top 10 Dressur passer godt som en innovativ og inspirerende begivenhed, som vi sigter højt internationalt. Det er især glædeligt for os som svensk international virksomhed at sætte Sverige på kortet også i dressur, siger Stefan De Flon, sponsoransvarlig hos Saab.

Saab Top 10 Dressur bliver redet over to dage i Stockholm, Sverige International Horse Show d. 2 -3 december. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner