Vellykket Rosenparade i Hedensted

07-11-2021 10:24

Annika Knudsen Lorentsen

I går aftes var der Rosenparade for de ponydressurryttere, der falder for aldersgrænsen ved udgangen af året. Her blev Ponydressur.dk's kammeratskabspris ligeledes uddelt, og den gik til Anna Have Larsen-Ledet

Copyright Ridehesten.com
Alle deltagerne fra årets Rosenparade. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I alt var 48 ponyryttere tilmeldt årets Rosenparade hos Hedensted Og Omegns Rideklub, hvor de i går aftes blev hyldet inden de ved årsskiftet falder for aldersgrænsen og overgår til juniorrækken. 

I forbindelse med Rosenparaden er det en tradition, at Ponydressur.dk uddeler en kammeratskabspris, som går til en af rytterne, der er blevet nomineret af sine kammerater. 

Fakta
Ponydressur.dk's kammaratskabspris

Grundtanken med prisen er, er at fremme det gode kammeratskab blandt landsstævnerytterne, og derfor hædre en rytter, som af kammeraterne er indstillet til at modtage prisen.

De ryttere, der kommer i betragtning, skal have deltaget ved årets/årenes B-stævner, og være i aldersgruppen op til 16 år.

Den rytter som modtager pris og pokal, skal gennem sæsonen have været positiv og hjælpsom overfor kammeraterne. En kammerat der er opmærksom på de små ting, som kan gøre en positiv forskel.  

Fold up
Nyheden fortsætter efter annoncen

Til prisen var tre ryttere nomineret. Her var det Josefine Marie Kjær Rohmann, Clara Hilstrøm og Anna Have Larsen-Ledet. Prisen endte med at gå til Anne Have Larsen-Ledet, som modtog pokal og 1000 kroner, samt flotte ærespræmier fra Ringkjøbing Landbobank, Nathalie Horse Care og Adax, som ligeledes gav præmier til de øvrige nominerede. 

Rosenparaden blev afviklet i forbindelse med landsstævnet hos Hedensted Og Omegns Rideklub, hvor der fra fredag til i dag søndag bliver afviklet flere forskellige ponyklasser. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Copyright Ridehesten.com
De tre nominerede. Foto: Privat
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen