Vellykket hoppekåring i DV Norge

12-09-2012 09:27

Signe Wiese

Avl
Søndag den 2. september afviklede den nystiftede forening Dansk Varmblod Norge sin første hoppekåring, der blev afholdt på Hoel Gård i Askim. Det var en vellykket kåring, med mange gode deltagende hopper

Ialt 21 hopper mødte frem til kåringen. Det er 4. gang at en Dansk Varmblods hoppekåring bliver gennemført i Norge, men det er første gang at det er i foreningen Dansk Varmblod Norges regi, da foreningen først blev stiftet i foråret. I år var det dommerne Ole From Christensen og Claus Hansen der stod for bedømmelserne, mens Ole Hummelshøj gjorde et godt stykke arbejde som testrytter. Gode hopper Blandt de hopper der mødte til eksteriørkåringen var den 3-årige Stald Bella’s Donna Lee e. Blue Hors Don Romantic/Rambo som gik på fløj og blev kåret i DH. Hoppen er opdrættet af Lotte Wolf og ejes af JJ Horses. Dommerne udtalte at hoppen var stor af en 3-års, men at hun var højtstillet og harmonisk, og havde særdeles gode bevægelser. På fløjen blandt de 4-års og ældre hopper gik JJ Samia e. Samarant/Carano – hoppen gjorde god figur ved Unghestechampionatet i Herning tidligere på året. Hoppen er opdrættet af familien Himmelstrup i Danmark og ejes i dag norske JJ Horses. Også denne hoppe fik en kommentar med på vejen om at den var for stor, men dommerne valgte alligevel at kåre den i RDH. – Det er en fantastisk hoppe, passende ædel, og ikke mindst med smidige og rummelige bevægelser, sagde dommer. JJ Samia fik 8 for skridt og 9 for både trav og galop. Blandt 2-års hopperne gik Wanessa Toftøje e. Rascalino/Weltjunge til tops. Denne hoppen ejes af Hilde Iren Krogsta og er opdrættet af Stutteri Toftøje i Danmark. Ved sadelkåringen for de springbetonede hopper gik hoppen Cornoba Cocles Z e. Cornet Obolensky/Centurion Montfort på fløjen og kåret i RDH. Hoppen er opdrættet af Julie Hagen Aaberg og ejes af Bitten Aaberg. Dommerne roste især hoppen for dens enorme kapaciet og velbalancerede springgalopp som de gav 8,5 for. Julie Hagen Aaberg havde en vellykket dag som opdrætter, da det også var hende opdræt, der gik på fløjen blandt de 4-årige og ældre springhopper. Hendes skimlede Balouba Z e. Centurion Montfort/Daimler blev fløj og blev kåret i RDH. Både testrytter og dommerne roste hoppen for dens gode springgalop og gav henholdsvis 8 og 8,5, testrytteren gav også 8 i ridelighed – og dommerne gav hoppen et 8-tal for dens kapacitet som springhest. På fløjen blandt de hopper som mødte til sadelkåring i dressur gik den velgående Tiara e. Tuschinski/Nobleman. Opdrætter er Maria Holm, ejer er JJ Horses. Hoppen blev kåret i RDH. På fløjen blandt de 4-årige og ældre hopper gik den tyskfødte Willow Bee e. Weltruhm/Regazzoni, ejet af Anne Cathrine Harper, på fløjen og blev kåret i RDH. Denne hoppen fik bl.a. 8 for sin rummelige og velbalancerede galop.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner