Vellykket følaften på Blue Hors

19-05-2023 07:31

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

Følaften på Blue Hors var,  traditionen tro, en aften fuld af hingst, føl og avlerhygge i de skønne omgivelser på Blue Hors

Copyright Ridehesten.com
Hoppeføl. Født: 28.04.2023. Blue Hors Baron – Quaterback – Calypso II. Opdrætter: Iwe Horses. Foto: Blue Hors
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved følaftenen blev avlerne inviteret til at komme helt tæt på Blue Hors-hingstene og deres afkom. Avlerne fik en unik mulighed for at opleve hingstekollektionen fra Blue Hors på nært hold. Avlsleder Martin Klavsen var vært og guidede sammen med eliterytter Nanna Skodborg Merrald publikum gennem aftenen, hvor de satte ord på hingstenes forskellige styrker indenfor avl og sport.

Især de af de yngre hingste, som nu kan fremvise deres første følårgange, blev fulgt med ekstra stor interesse. Og dette er netop en aften, hvor avlerne får mulighed for at se potentialet og hvilke særlige egenskaber, de enkelte Blue Hors-hingst videregiver til  deres afkom.

Copyright Ridehesten.com
Hoppeføl. Født: 04.04.2023. Blue Hors Don Schufro - Tailormade Temptation - Bernstein. Opdrætter: Caroline Krog. Foto: Blue Hors
Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangementet giver samtidig avlerne en unik mulighed for at netværke, udveksle erfaringer og drøfte avlsspørgsmål med både Martin Klavsen, avlsrådgiver Lennart Lindberg, dyrlæge Cecilie Ventzel og andre avlere. Det var en aften dedikeret til avlens verden, hvor man kunne dele sin passion for avl og høre om de seneste tendenser og fremskridt inden for varmblodsavlen.

Læs mere på Blue Hors' egen hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner