Velbesøgt Awardshow ved Absolute Horses

03-08-2019 09:31

Annika Knudsen Lorentsen

I går aftes var det tid til rytterfest, hvor der blandt andet skulle uddeles en række priser. Det krævede lidt logistik arbejde fra arrangørerne, at få det hele til at gå op, da antallet af gæster blev en del højere end forventet - Så der var mange mennesker samlet til en hyggelig aften hos Absolute Horses

Copyright Ridehesten.com
Først bød Christian Schou gæsterne velkommen.

På trods af lidt udfordringerne med antallet af siddepladser, blev gårsdagens rytterfest en succes og folk hyggede sig i hinandens selskab. Uffe Holm gæstede festen, hvor han først og fremmest underholdt sit publikum med et lille stand up show. 

I løbet af aftenen uddelte Uffe Holm også priserne i de fire følgende kategorier: Årets U21 performance, Årets groom, Årets supporter og Årets senior performance. Til det var han assisteret af landstræner Bo K. Møller, samt Bo Kristoffersen

Følgende modtog priserne:

Årets U21 performance: Emil Hallundbæk

Årets groom: Hanna Carlsson

Årets supporter: Kjeld Kirk Kristiansen, Stutteri Ask

Årets senior performance: Tina Lund

Copyright Ridehesten.com
Dette billede blev solgt for 100.000 kr.

Auktion til fordel for børn i nød

Som et indslag i løbet af aftenen blev også to billeder af afrikanske børn bortauktioneret, i samarbejde med Human Practice Foundation. Det ene billeder blev budt op til hele 100.000 kr, mens det andet blev solgt for 45.000. Og som Uffe selv sagde, så var det vel meget godkendt at samlet så mange penge ind på få minutter. 

I næste uge vil alle billeder taget af Ridehesten fra stævnet og rytterfesten komme online her på ridehesten.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner