Thomas Bach Jensen
Ved den nyligt overståede KWPN-hingstekåring i 's-Hertogenbosch oplevede danske Anne van Olst og hendes mand Gertjan van Olst stor succes med flere af deres hingste. Særligt den nykårede Negro-søn Netto har med sin eminente piaffe skabt røre igennem videoer på internettet. Ved gårsdagens hingsteshow i Vechta viste Van Olst flere af stationens tophingste. Deres spanske rytter Servero Jurado viste den allerede succesfulde 6-årige Chippendale e. Lord Leatherdale / Negro og den særdeles lovende 4-årige Everdale e. Lord Leatherdale / Negro, mens Anne Van Olst fremviste Netto e. Negro / Purioso i et imponerende program, hvor hingsten viste sit særlige talent for passage og ikke mind piaffe, hvor den virkelig formår at sætte sig. Alle hingste repræsenterede på bedste vis stationens flagskib Negro.
Vi bringer flere nyheder og billeder fra Vechta i weekenden.