Thomas Bach Jensen
De sidste par år har ikke været uden dansk deltagelse ved UVM i military i Lion d'Angers; stævnet der også kaldes Mondial du Lion. Her har bl.a. Peter Flarup deltaget min sine unge heste. VM-klasserne er for 6- og 7-års heste. Ved et tostjernet military-stævne i Langenhaven i Tyskland i september måned kvalificerede Morten Haugaard fra Donse Hovedgård i Hørsholm sig med 7-års vallakken Irish Hope til Mondial du Lion den 21.-24. oktober i Frankrig. Irish Hope er oprindeligt hentet hjem som 4-årig fra Irland af Mette Kaufmann som jagthest, men egnede sig ikke til at gå i et jagtfelt, hvorefter den blev solgt som militaryhest til Morten Haugaard for toethalvt år siden. Morten Haugaard, 38 år, har boet i Australien i en årrække. Sidste år blev han nr. 3 ved DM på sin 17-årige tophest, My Hamlet, som han har haft med hjem fra Australien og som også har gået VM.