UVM deltagere bedst i S

27-08-2016 15:34

Britt Carlsen

Det var bemærkelsesværdigt at de tre bedste heste i S-klassen ved landsstævnet på Vilhelmsborg alle var tidligere UVM deltagere

Hele 47 ryttere var til start i S-klassen ved landsstævnet på Vilhelmsborg, et stævne som afvikles sideløbende med Dansk Varmblods Eliteskue. 
11 ryttere kom fejlfrit gennem banen, men hurtigst af alle var Robin Grauff Jacobsen og Handybeat e. Heartbeat - de standsede tiden på 64,30 sekunder og det var næsten fire sekunder hurtigere end klassens nr. to Kia V også efter Heartbeat, der med Daniel Cassøe Jakobsen kom i mål i tiden 68,94 sekunder. De to 8-årige heste har begge repræsenteret Dansk Varmblod ved UVM på Zangersheide, og også den norskopdrættede Royal Butterfly e. Tobajo Picez på tredjepladsen ar været på Zangersheide redet af Lars Trier Kjøller. 

Robin Grauff Jacobsen kom til S-klassen med en frisk sejr i bagagen fra Dansk Hesteforsikrings Youngster Cup for 5-års heste med Gwintosac HBC e. Alicante HBC og igen i denne klasse var det Daniel Cassøe Jakobsen som var hans nærmeste rival på Kathi V e. Bon Balou - Kathi V er opdrættet af samme avler som Kia V, Ole Christensen og så er hestene også halvsøskende. 

Se resultatet af springklasserne ved landsstævnet HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner