Ungryttere videre til EM-finale

17-07-2010 13:16

Maja Golles

Ungrytterne Rikke Andersen og Frederikke Hvidberg-Rønje er videre til den indviduelle finale ved EM i springning. Ungrytterlandsholdet endte på en 11. plads i holdmesterskabet, som blev vundet af Tyskland. Tia Maria Kjærsfeldt kvalificerede sig desværre ikke til finale i kategorien "children""
Copyright Ridehesten.com
Ungrytter Rikke Andersen er efter de 2 kvalifikationsrunder kvalificeret til finalen ved EM i Haras De Jardy med La Costa. Ekvipagen ligger nr. 32. (Foto: Ridehesten.com)

Den individuelle EM-finale venter på de danske ungryttere Rikke Andersen og Frederikke Hvidberg-Rønje efter de kvalificerede sig gennem de 2 runder i holdmesterskabet. Rikke Andersen og La Costa ligger herefter på en samlet 32. plads med 19,97 fejl, mens Frederikke Hvidberg-Rønje og Sarah De Saint Pierre er nr. 37 med 22,83 fejl. Thomas Hougaard og La Kendra kvalificerede sig desværre ikke til den individuelle finale, da han havde et styrt i 1. omgang af holdmesterskabet og måtte udgå. Tyskland europamestre for hold Det blev de tyske ungryttere, der tog EM-titlen i holdmesterskabet efter et samlet resultat 5 fejl. Sølvet gik til Sverige med 12 fejl, mens Holland tog bronze med 15 fejl. Svenske Douglas Lindelow på Talina fører den samlede individuelle stilling med 0,5 fejl, mens Ruben Romp fra Holland på Cobos ligger nr. 2 med 2,40 fejl. 3. pladsen indtages af tyske Katrin Eckermann på Carlson 46 med 2,72 fejl. Tia Maria Kjærsfeldt gennemførte EM EM-debutanten Tia Maria Kjærsfeldt, der stillede op i kategorien children, kvalificerede sig desværre ikke til den individuelle finale. Hun og Cancan 4 endte med 17 fejl på en 61. plads i 2. kvalifikationsrunde, og med en 58. plads fra 1. runde var det desværre ikke nok til en finalekvalifikation. (Kilde: Dansk Ride Forbund)

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner