Ung belgier vandt Six Bar (video)

18-10-2025 19:13

Annika Knudsen Lorentsen

Det blev unge belgiske Thibeau Spits der sikrede sig sejren i årets Six Bar-konkurrence ved World Cup Herning efter, at han som den eneste var fejlfri over 175 centimeter

Copyright Ridehesten.com
Thibeau Spits med Quick Step VV Champblanc. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Syv ekvipager var til start i årets BMW Six Bar Challenge. Højden på den højeste af de seks forhindringer startede på 140 cm, og her var seks ud af syv ryttere fejlfrie. 

I anden runde, blev højden hævet til 150 cm, og igen var der et højt niveau, hvor fem ud af de fem tilbageværende formåede at komme fejlfrit i mål. Herefter blev højden hævet til 160 cm, og her lykkedes det tre at ride fejlfrit, og dermed sikre sig en plads i kampen om sejren. 

Copyright Ridehesten.com
Thibeau Spits med Quick Step VV Champblanc. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen

Yderligere 15 centimeter blev tilføjet højden, som til sidst lød på 175 cm. Her lykkedes det kun én ekvipage at komme fejlfrit i mål, nemlig belgiske Thibeau Spits med Quick Step VV Champblanc e. Ugano Sitte/Chacco Blue. Det blev dermed den 24-årige belgier, der sikrede sig sejren. I kan se video af hans vinderridt nederst. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hollandske Meike Zwartjens med Twister de la Pomme e. Darco/For Pleasure sikrede sig andenpladsen med ét nedslag i den sidste afgørende runde, mens danske Rikke Heineking blev nr. 3 med tre nedslag i den sidste runde i sadlen på Calotte B 3 e. Comme Il Faut/Contender. 

Resultat fra klassen. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen