Ulf Helgstrand fylder 70 år i morgen

31-01-2021 16:29

Annika Knudsen Lorentsen

Ulf Helgstrand, Dansk Ride Forbunds formand, runder i morgen et skarpt hjørne, idet han fylder 70 år. Gennem mange år har han stået i spidsen for forbundet og sat sit præg på ridesporten, og han er kendt som en imødekommende, engageret og handlekraftig mand 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I mange år har Ulf Helgstrand stået i spidsen af Dansk Ride Forbund, hvor han har siddet på formandsposten, og bidraget til en positiv udvikling i dansk ridesport. I morgen fylder han år, og vi vil derfor gerne lykønske Ulf i anledningen af hans 70 års fødselsdag med et blik på, hvordan han har præget ridesporten. 

Ulf har haft mange titler gennem årene, og han kan således kalde sig alt fra hesteavler til overlæge på Rigshospitalet. Ulf er gift med Ewa og sammen har de tre sønner, heriblandt Andreas Helgstrand, som har vundet mange medaljer i dressur, og som i dag er en meget succesfuld forretningsmand i branchen. 

Copyright Ridehesten.com
Ulf Helgstrand i sadlen på Ferrari ved Dansk Varmblods Hingstekåring i 2019. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som person og som formand har Ulf altid brændt for sporten, og gennem sit formandsskab de sidste mange år har han knoklet for at udvikle sporten både på klub- og breddeniveau og på eliteplan. Ulf satte sig i formandsstolen tilbage i 2003 og han har siden stået i spidsen for et forbund, der har været i en rivende udvikling. 

Det er ikke kun nationalt, at Ulf arbejder på at udvikle sporten, for han er ligeledes vicepræsident i European Equestrian Federation, hvor han var en af drivkræfterne bag stiftelsen af det europæiske forbund. Af det internationale forbund FEI er han desuden udpeget til at være en del af FEI Solidarity Committee, som er en udviklingspulje, hvor alle FEI's medlemslande han søge om tilskud til projekter. 

Vi hos Ridehesten ønsker Ulf stort tillykke med fødselsdagen i morgen den 1. februar 2021.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner