Nina Marie Villadsen
Udtagelseskriterier
Følgende kriterier vil blive benyttet i forbindelse med udtagelsen til såvel A- som B-trup samt til mesterskaber.
Til grund for udtagelse til de internationale mesterskaber ligger følgende kriterier
1. Resultater
2. Formstabilitet
3. Højt bundniveau
4. Udviklingsmuligheder
5. Yderligere vurderinger/bidrag
Resultater
Der lægges vægt på, at der rides på et stabilt højt niveau, stævners sværhedsgrad og konkurrencemæssig kvalitet.
Formstabilitet
Ekvipagen kan sættes op til at yde en ekstra indsats ved vigtige stævner som f.eks. ECCO Cup. Der ses på rytterens kvalifikationer, rytterens aktuelle form og ponyens kvalitet og potentiale og aktuelle form.
Højt bundniveau
Når der konkurreres med ponyer som "redskab", kan der komme enkelte knapt så gode resultater gennem en stævnesæson. Her er det vigtig, at situationen takles på en sådan måde, at det næste ridt ikke kommer til at lide under det foregående resultat.
Udviklingsmuligheder
Pga.16 års-reglen er der løbende ekvipager, der stopper, og nye, der kommer til. Hvis to eller flere ekvipager står nogenlunde lige, kan Dansk Ride Forbund vælge at satse på den mere urutinerede ekvipage, hvis det skønnes, at denne er et større talent. På samme måde kan en ung pony, der endnu ikke har nået den optimale uddannelse, mange gange foretrækkes frem for en ældre.
Yderligere vurderinger/bidrag
Rytterens evne til at bidrage til holdets succes og atmosfære. Det forventes, at alle ryttere er indstillet på at bidrage positivt i bestræbelserne på at skabe det bedste hold og den bedste egenpræstation ved stævner og mesterskaber. Dette inkluderer at deltage i træningssamlinger, hjælpe holdkammerater, kommunikere omkring både ponyens og rytterens form/sygdom, konkurrenceplanlægning, samt opførsel og attitude før og under og efter stævner og mesterskaber.
Udtagelseskriterier for ekvipager til internationale stævner:
1. Resultater
2. Stabile ridt med højt gennemsnit
3. Udviklingsmuligheder
4. Primært fra A- eller B-trup
Praktik ifm. deltagelse i internationale stævner
Der skrives til Jette vedr. ønske om deltagelse ved et internationalt stævne, hvis ikke andet er aftalt med Jette. Når Dansk Ride Forbund modtager proportioner fra arrangørerne, sendes disse ud til de ekvipager, der har ønsket at deltage.
Oftest bliver der inviteret fire ryttere, og nogle gange er det muligt at få en eller to mere med. Vi vil naturligvis forsøge at få så mange med som muligt.
Ved ”overskud” af ekvipager til et enkelt stævne vil det være Jettes prioritering, der bliver afgørende for hvem, der kommer med. Alle ekvipager vil blive meldt til, men det er først ved Definite Entry, at vi får besked om, hvor mange der kan deltage.
Masterplan for 2014 – ponydressur
Stævneplanen for 2014 ligger nu klar. De største begivenheder bliver NM i Kristiansand i Norge – uge 26, og EM i Millstreet i Irland uge 31.
Ved følgende stævner er Jette Nevermann til stede, og hendes observationer vil indgå i udtagelsen til mesterskaber men også til vurdering vedrørende udtagelse til internationale starter.
21. - 23. februar, Middelfart, B-stævne
21. - 23. marts, Herning, ECCO Cup
16. - 20. april, Stadl Paura, Østrig, CDIP
1. - 4. maj, Saumur, Frankrig, CDIP
9. - 11. maj, Kolding, ECCO Cup
22. - 25. maj, Kapellen, Belgien, CDIP
27. maj - 1. juni, Compiegne, Frankrig, CDIP
12. - 15. juni, Hagen, Tyskland, CDIP
Planlagte samlinger
Træningssamling: den 25. – 26. januar (tilmelding (begrænset antal))
Træningssamling: den 15. – 16. februar (tilmelding (begrænset antal))
Træningssamling for A- og B-trup: den 5. – 6. april
Træningssamling for A-trup: den 21. – 22. juni
Hjemmebesøg hos EM-ryttere: uge 29
A – trup udtages (lille trup i første omgang): uge 13
B – trup udtages: uge 13
Bruttoholdene til NM og EM udtages: uge 20
NM holdene udtages: uge 23
EM holdet udtages: uge 27
For kategori II-ponyerne, der gerne vil forsøge at kvalificere sig til NM, skal der fsvm. rides til ECCO-stævnerne i Herning og Kolding, og ellers deltager de i de B-stævner, der er, og som passer ind i rytterens muligheder.
Kilde: Dansk Ride Forbund