Britt Carlsen
15-årige Simone Fersner var alene om at forsvarre de danske farver i ponydressuren i Falsterbo, men det klarede hun med bravour. I kvalifikationen blev det til en andenplads til Simone med 68,29% I kürfinalen onsdag eftermiddag mødtes syv ekvipager, og Simone startede næstsidst på Proud Don Caruso e. Dornik - den særdeles velgående pony var lige til den tændte side i programmet, men det lykkedes Simone at administrere hingsten godt gennem hele programmet. De blev bedømt til 69,167% tilbage var blot kvalifikationens vinder Alicia Carlsson og Paulo Pan og de leverede endnu et harmonisk ridt til 74,3% - Proud Don Caruso blev lidt ophidset, fordi der blev trukket flere hopper forbi ham lige inden han skulle ind, fortæller Simone, der ellers var godt tilfreds med sit ridt. Simone har endnu et år tilbage som ponyrytter, men da hun er vokset godt det senest år har hun og familien valgt at sætte den velgående hingst til salg allerede nu. Hun har heldigvis en spændende hest til juniorkonkurrencerne klar hjemme i stalden.