Udnævnelse hos Dangrønt

14-08-2008 08:02

Maja Golles

DanGrønt har, som tidligere kort nævnt her på siden, udnævnt produkt- og salgschef Jesper Bæk, Dangrønt Speciality Feeds til afdelingsleder samme sted. Han får således det overordnede ansvar for Speciality Feeds, der er et datterselskab i Dangrønt.

Ansvar for Speciality Feeds har tidligere ligget hos direktør Jens Chr. Jørgensen, der pr. 1. september søger nye udfordringer uden for Dangrønt. Dette ansvar tilfaldet nu Jesper Bæk. Jesper Bæk, 37 år, er uddannet beridder og arbejdede som sådan i 10 år, dels i USA, dels på rideskole og som selvstændig. Derefter valgte Jesper Bæk at forsøge sig inden for salg og var et år hos Böckmann i Skanderborg, inden han startede som sælger i Dangrønt 1. november 2004. Med det samlede ansvar for Speciality Feeds i Ølgod refererer Jesper Bæk fremover til direktør Torben Hansen, Dangrønt. De hesterelaterede opgaver i Dangrønt går igen i Jesper Bæk’s fritidsinteresser, idet han træner heste og deltager ved stævner inden for dressur. Han og kæresten Jeannette har selv seks heste på Tjele Gods, hvor de bor. Dangrønt Speciality Feeds er som den eneste foderproducent i Danmark totalleverandør af alle former for hestefoder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner