Niels Clemmensen
Lørdag formiddag blev den anden afdeling af den individuelle dressurkonkurrence under FEI European Championship for ponies sponsored by Equsana afviklet – og i dag stiftede både de tre danske samt de udenlandske ryttere bekendtskab med typisk dansk sommervejr. Men til trods for byger og paraplyer var der rigtig god stemning og særdeles god ridning på dressurstadion, der er placeret på Vilhelmsborgs flotte gårdsplads.
Tysk dominans - men dansk bronze og fjerdeplads
Vinder af den individuelle dressurkonkurrence blev tyske Lucie Anouk Baumgürtel, der med Massimiliano 3 indkasserede imponerende 76,244%. Andenpladsen blev ligeledes tysk idet Inga Kathrina Schuster og NK Cyrill red til 75,293%, mens det på tredjepladsen blev til dansk bronze hvor Louise Christensen Vegalins Goya endte med 74,073%. Fjerdepladsen tilfaldt også Danmark hvor Sara Aagaard Hyrm og Der Harlekin B befinder sig med 74,024% mens Kristian Würts Green blev nummer 10 med 71,610%. De 18 bedste går videre til morgendange kür.
Dagens konkurrence
Louise Fauerholm Christensen og Vengelins Goya fra Skanderborg ridecenter entrerede banen som klassens tredje rytter. Louise deltager lige nu i sit andet Europamesterskab – sidste år blev det til en individuel femteplads i Malmø og i år er det mulighed for at forbedre det resultat. Hele 74,073% blev det til efter et imponerende ridt med mange højdepunkter, og Louise lagde sig mageligt i spidsen for konkurrencen – en placering hun holdt hele vejen til sidste rytter hilste af.
Kristian Würtz Green og Lilo L fra Ringkøbing Rideklub var femte rytter i klassen og ligesom Louise leverede Kristian, klassens eneste repræsentant for det mandlige køn, et virkelig flot og flydende program, der blev vurderet til 71,610%.
Sara Aagaard Hyrm fra Fladså Rideklub Sydsjælland var bestemt også indstillet på at fremvise de danske ponyrytteres styrke, og med Der Harlekin B indkasserede Sara 74,024%. – et resultat, der placerede hende på en andenplads i klassen lige efter Louise.
At det ikke blev til en dansk tredjeplads skyldtes hollandske Daphne Van Peperstraten og Wonderfuld Girl, der som klassens femtesidste rytter kilede sig ind lige efter Sara, og dermed sendte Kristian ned på fjerdepladsen.
Link til resulatet af dagens konkurrence
Vi flyver!
Dagens resultater lover rigtig godt for morgendagens kür, og holdleder for de danske dressurryttere, Rigmor Kristensen, er da også, efter eget udsagn flyvende, og udtaler, at målet er to ryttere i top 5 samt én, måske to, medaljer! - Der er så meget potentiale i det her hold, indskyder landtræneren, Jette Nevermann Thorup og glæder sig over, at tre af holdets fire ryttere har endnu et år tilbage af ponytiden. - Vi har tre ryttere med til küren og går efter, at to af dem gerne skulle ende i top 5. Rytterne har idag redet bedre end i holdkonkurrencen, og holder de formen i morgen lover det rigtig godt selvom tyskerne er gode, fortæller en glad landstræner.