Thomas Bach Jensen
Danske dressurryttre og især danske dressurheste stod ofte øverst på resultatlisterne ved Floridas julestævne Wellington Classic Holiday Challenge. Med 74,605% vandt Tuny Prix St. Georges med Ice Cup (ex. Grevens Ice Cup) e. Blue Hors Future Cup / Blue Hors Romancier. Den 9-årige vallak er opdrættet af Dorit Greve og Svend Skov Poulsen og har samme mor som flere topheste, bl.a. guldmedaljehoppen Grevens Sa'Va'. Lars Petersen vandt ligeledes en Prix St. Georges. Det var med den 8-årige vallak Wilano e. Willemoes / Aleksander opdrættet af Kristen Nørgaard. I denne klasse blev danske Mikala Münter Gundersen nr. 2 med hoppen Destany (ex. Kgs. Hørgaards Destany) e. Blue Hors Don Schufro / Blue Hors Romancier opdrættet af Laila Roschmann. Klassens tredjeplads gik til endnu en dansk rytter, nemlig Janne Rumbough med sin spanske hest JR. Med 70,532% vandt Tuny en Grand Prix på den 12-årige sølvmedaljehoppen Alina (ex. Aline Lindebjerg) e. Michellino / Diamant opdrættet af Ulla og Kristian Bech. Tuny blev tæt efterfulgt af Lars Petersen med sin hollandske hest Beemer. Som også nævnt i weekendens nyhed på er Ridehesten.com vandt unge Caroline Roffman sin Grand Prix-debut med Lux Stensvang e. Lobster / Diamond opdrættet af Niels Herman Schmidt.