Troværdig eller ej?

16-12-2017 16:30

Marie Helene Rigård Rohleder

Hvordan gennemskuer du om en artikel eller et forskningsstudie er troværdigt? Vi læser mange forskellige artikler, studier og gode råd på nettet om vores heste fra skiftende kilder. Derfor er det vigtigt at have de kritiske briller på

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Det kan være svært at skille skidt fra kanel. Google er ven, men også en direkte vej til alle mulige slags artikler, indlæg, forskningsstudier og kommentarer fra alle afsendere. I vores Facebook-feed glider den ene clickbait artikel efter den anden forbi, mens de ivrigt lokker vores blikke til ukritisk at sluge indholdet. Det er en jungle at navigere i. Derfor har dyrlæge og ph.d forsker Lise Charlotte Berg skrevet en længere guide til, hvordan du gennemskuer om en artikel eller et studie er troværdigt. Læs mere her.

Lise Charlotte Berg er en del af projektet Uanvendelig.dk, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skader. De penge der indsamles til projektet bruges på vidensdeling, der har til formål at højne hesteejernes kendskab til forebyggelse af skader og bringe større fokus på korrekt genoptræning af heste efter skader. 

Guide til at god læsning på nettet
Når du har læst et indlæg på en hjemmeside om eksempelvis 'Ny metode til at undgå muk hos din hest', så start altid med at spørge dig selv. Er det for godt til at være sandt? 

Dernæst skriver Lise Charlotte Berg, at man skal forsøge at gennemskue om artiklen vil gøre en klogere, eller om der ligger en skjult dagsorden, hvor afsenderen forsøger at sælge læseren et bestemt produkt. Desuden er det en god ting, hvis der står i artiklen, hvor mange heste som behandlingen eller produktet er blevet testet på.
Et godt studie indenfor forskningsverdenen er et studie, som kan gentages af en anden gruppe forskere på en anden gruppe heste og vise det samme.

Der skal også være en kontrolgruppe med heste i studiet, som er magen til den oprindelige testgruppe af heste. Ellers er det svært at skelne mellem om hestene ikke får muk, på grund af den nye metode  eller der er en helt tredje grunde til, at de ikke får muk. 

Derudover gør Lise Charlotte Berg det klart i artiklen, at man skal kende afsenderen og vide, hvem der har betalt gildet. Mange ryttere og trænere har sponsoraftaler, så de fremhæver sponsorernes produkter på de sociale medier. Det betyder ikke at produkterne ikke er gode, men det skal være en del af læserens overvejelser.

Til sidst handler det naturligvis om at bruge sin sunde fornuft, når man læser artikler på nettet. For det er igennem den kritiske undren, at du kan vurdere troværdigheden af det, som du læser. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner