Nyt studie omkring ridehjelme

16-12-2022 19:31

Charlotte Kusk Berwald

Et stort amerikansk studie fra Virginia Tech Helmet Lab konkluderer i en test af de 40 mest normale ridehjelme i USA, at pris og sikkerhed ikke nødvendigvis hænger sammen. Og så alligevel gør det lidt

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto. Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nogle af de billigere hjelme fandtes både i top og bund ifølge den amerikanske undersøgelse.

Pris ikke nødvendigvis en indikator
Studiet konkluderer over en 2-årig undersøgelsesperiode, at man både i top og bund sikkerhedsmæssigt finder de billige mærker, mens mange af de dyre hjelme omvendt udgør den solide midte i undersøgelsen. Det er dog vigtigt at pointere, at mange af de testede ridehjelme ikke anvendes i Europa, og tilmed at alle hjelme er godkendt til ridning og derfor per definition sikre nok til ridning.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Over 100 fald per hjelm
Undersøgelsen simulerede over 100 fald per hjelm og korrigerede for underlag, hvorefter hjelmen blev givet point efter deres efterfølgende forfatning. Konkret udstyrede man altså en såkaldt ”dummy”-dukke med en ridehjelm og kastede dukken mod flere underlag. Blandt andet blev både græs, jord, sand og syntetisk ridehalsbund undersøgt. På den måde kunne forskerne udsætte hjelmene for alle de tænkelige fald en ridehjelm kunne blive udsat for.

/Horsenetwork

Læs hele undersøgelsen her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner