Trine Askjær-Jørgensen
Helle Kristensen, som blandt andet står bag siden Uanvendelig.dk, har forfattet et interessant og øjenåbnende debatindlæg, som hun har gjort offentligt tilgængeligt, da hun mener, det er afgørende, at denne viden kommer ud til hele "hestedanmark" og ikke mindst distrikterne under Dansk Ride Forbund.
I indlægget dykker Helle ned i de nuværende problemstillinger hos DRF, som den seneste tid har set dagens lys, og hun har lavet et stort arbejde med både research og interviews for at kunne belyse situationen. For ligesom mange andre undrer hun sig også over, hvad det er, der foregår.
Helle har snakket med direktør for DRF, Morten Rodtwitt, tidligere veterinærkonsulent i DRF, Mette Uldahl, og tidligere elitesportschef Kimi Gerd Nielsen og blandt andet gennemgået sportsplanen i forhold til håndteringen af sagen med Carina Cassøe Krüth.
Hun skriver blandt andet: – Jeg tror, vi er mange, der sidder med en undren. For selvom snakken går på vandrørene, så er det begrænset, hvor meget konkret viden vi egentlig har om sagen. Derfor har jeg udarbejdet dette skriv, som forhåbentlig kan belyse nogle af de åbenlyse problemstillinger.