Signe Wiese
Indendørs DM i springning den 22. – 25. marts Fredericia Rideklub er endnu en gang vært for DRF-mesterskaberne i indendørs springning, og i år skal der findes hele fire nye mestre, nemlig for seniorryttere, ungryttere, juniorryttere og childrenryttere. Nogle af Danmarks allerbedste springryttere har meldt sig i kampen om titlerne. Foruden flot ridning kan publikum også se frem til forbedrede tilskuerforhold, modeopvisning og ikke mindst en stor auktion, hvor der bl.a. kan bydes på bedækninger fra Schou & Skouboes hingste. Hingstestationen Bøgegården har også sat en bedækning med deres nye tophingst Dicapo på auktionen. L/M Danmarks Cup den 29. marts – 1. april Så snart DM-hesten rykker ud bliver der stort rykind af de heste og ryttere, der skal dyste i L/M Danmarks Cuppen. Alle danske springryttere fra kategori 2 og opefter på L- og M-niveau kan dyste i L/M Danmarks Cup. L/M Danmarks Cup – det tidligere L/M Championat i springning – er en springcup under Dansk Ride Forbund, der afvikles i LB, LA, MB og MA. Dansk Ride Forbunds formål med cup’en er, at alle danske ryttere fra kategori 2 og opefter får muligheden for at ride med på landsdækkende plan. Under stævnet er der publikumskonkurrencen - den klub, der medbringer det største heppekort har mulighed for at vinde billetter til JBK Horse Shows, First Horse Grand Prix i Bernstorffsparken, og udendørs DM i springning hos Schou & Skouboe. Sidste anmeldelsesfrist til L/M Danmarks Cup er den 22. marts – der meldes til via DRF Portalen. C-stævne i springning 13. -16. april I midten af april slutter Fredericia Rideklub en travl tid af med C-stævne i springningen for heste, hvor der afvikles klasser fra ULC til MB*. Anmeldelsesfristen til C-stævnet er den 3. april. Få mere info via links til højre.