Tredje Grand Prix hest i front for Helgstrand

23-06-2007 17:03

Britt Carlsen

Andreas Helgstrand debuterede den kun 8-årige Gredstedgårds Casmir e. Continue i Grand Prix i Lingen. Den talentfulde hest vandt for to år siden det danske dressurchampionat og siden da har han været under uddannelse på Blue Hors. Casmir er en hest som Andreas Helgstrand selv har haft stor tiltro til igennem hele hestens uddannelse mod Grand Prix og den imponeredne 8-årige vallak indfriede alle forventninger i Lingen, da han gik til tops og kun blev slået med et mulehår af den Hubertus Schmidt og den erfarne 12-årige Andretti. Efter trav/passage/piaffe programmet lå Casmir og Andreas med over 75%, men hestens manglende rutine og styrke kom til at få indflydelse på galopprogrammet, som var uden egentlige fejl. Dommerne honorerede Casmirs passage med et 9-tal, og parret sluttede med 70,125% Joachim C. Thomsen og Mikado Engvang leverede et godt ridt uden egentlige fejl, der blev vurderet til godt 68% Sanne Henningsen og Clearwater S red et godt travprogram, men der indløb nogle småfejl i galopprogrammet og det kostede lidt points. Sanne sluttede med 66,3% - alle danskere er kvalificeret til Specialen i morgen middag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner