Nanna og Sofie deler GP-sejr

17-03-2013 11:59

Det blev i går til en delt førsteplads i Grand Prix til de to talentfulde ryttere Nanna Skodborg Merrald og Sofie Jeppesen

Lørdag ved landsstævnet i Holte startede med en MB2, som blev vundet af Karsten Hansen på Toftegårds Catalunia e. Carano/Manstein (opdr. Dorte Bech Møller) med en score på 71,447%.

Dagens anden klasse, Prix St. Georges, blev vundet af Mai Tofte Olesen på Rustique e. Heslegård's Rubin/Midt-West Ibi-Light (opdr. Anne Dueholm Nielsen) som opnåede en score på 71,930%.

Ditte Mikkelsen på Little Jo e. Londonderry/Weltmeyer sejrede i svær Intermediaire I med 65,714%.

Lørdagen sluttede med en Grand Prix, hvor førstepladsen blev delt mellem Nanna Skodborg Merrald på Millibar e. Milan/Liberty Dane (opdr. Fritz Jensen) og Sofie Jeppesen på Hedebo's First As e. First Flair/A-Dur (opdr. Hans og Jürgen Brodersen), begge med 69,220%. På henholdsvis tredje- og fjerdepladsen kom to svenskere, nemlig Malin Hamilton på Fleetwood med 66,667% og Emelie Brolin på Briman e. Briar med 66,028%.

I dag fortsætter stævnet med klasser fra MB3 til Grand Prix Special.

Se flere resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner