TREC klar til Landsfinalerne

18-05-2013 06:49

11 hold har kvalificeret sig og fem har søgt om wildcard til Landsfinalerne

Copyright Ridehesten.com

Selvom det er første år, at den nye breddedisciplin er at finde på programmet til Landsfinalerne, er der massiv interesse for at deltage. Så når Danmarks største familiefest til hest indtager Vilhelmsborg ved Århus den 28. – 30. juni er TREC en del af det spændende program, der også byder på ponygames, stafetspringning, kvadrille, Team Cup dressur, Pas De Deux, farvestrålende udklædninger samt 500 deltagende børn og voksne og 1.200 publikummer.

Landsfinalerne – nu med TREC
For første gang skal ryttere og heste dyste i TREC til landsfinalerne. 11 hold har kvalificeret sig i deres distrikt, og yderligere fem klubber har søgt om wildcard, så der er lagt op til en stor TREC-oplevelse for både deltagere og publikum. Orienteringsridtet afvikles i skovene omkring Vilhelmsborg lørdag den 29. juni, og søndag byder på gangartstest og forhindringsbane med 14 til 16 forhindringer.

Landsfinaler – sjov, klubånd og sport
Dansk Ride Forbunds Landsfinaler i breddeaktiviteter er breddesportens og forbundets største arrangement. Der er stor fokus på hold- og klubånd, socialt samvær og på at have det sjovt. Der konkurreres i ponygames, stafetspringning, kvadrille, Team Cup dressur, Pas de Deux og TREC, og der er mange flotte præmier på højkant.

Landsfinalerne er en fest – både for de ca. 500 børn og voksne, der deltager i konkurrencerne, og for de ca. 1.200 tilskuere, der hvert år tager turen til Vilhelmsborg for at tage del i festen.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Se kvadrillevinderne 2012 i boksen til højre. 

Landsfinalerne 

Om TREC

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner