De er kvalificeret til finalen

09-09-2022 15:06

Annika Knudsen Lorentsen

Inden længe er der finale i Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for unge springheste, og det står nu klart hvilket heste der er klar til finalen

Copyright Ridehesten.com
Karen Møller Rohde med Jewel Ask Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Ride Forbund har lagt resultaterne sammen fra de seks kvalifikationer i Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for unge springheste, og det står nu klart hvilke 4-, 5- og 6-års heste der har opnået kvalifikation. 

Hos 4-års hestene har 51 heste opnået kvalifikation og den bedstplacerede i den samlede stilling fra kvalifikationsstævnerne er Sashia Astrup Jensen med Coco Chanel e. Comme Il Faut/Sandro Boy som ved sin kvalifikation opnåede hele 8,8 i karakter. Kigger man nedover de kvalificerede 4-års heste finder man tre afkom efterhenholdsvis Zirocco Blue, Diamant de Semilly, Action Man Ask og Favorit Ask, som de hingste med flest repræsenterede afkom, mens i alt 11 af de kvalificerede er efter hingste fra Stutteri Ask. 

Hos 5-års hestene er 44 heste kvalificeret til finalen. Den bedstplacerede af dem er Karen Møller Rohde med Fi Fi Ask e. Ci Ci Senjor Ask/ Favorit Ask, som ved kvalifikationen opnåede 8,6 i karakter. Hos 5-års hestene er det igen Favorit Ask der er stærkt repræsenteret som far, denne gang som den eneste med tre kvalificerede afkom. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

26 6-års heste er klar til finalen efter kvalifikationerne og den bedstplacerede af dem, er Rikke Haastrup Kristensen med Quinten van Hippo-Lux e. Elvis Ter Putte/ Candaletto og Karen Møller Rohde med Jewel Ask Z e. Jaguar van Paemel/ Diamant de Semilly, som begge opnåede 8,6 ved kvalifikationen. Ligesom i de to andre årgange, er det Favorit Ask der har flest afkom kvalificeret. Tre afkom, og dermed i alt ni afkom over de tre årgange. 

Finalen finder sted i uge 41 hos Blue Hors.

Se alle kvalificerede her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner