Tre nye overdommere udnævnt

28-06-2017 11:56

Camilla Tiefensee Schrøder

Charlotte Gluud, Lene Ejby Christiansen og Jan Olsen blev på DRF's bestyrelsesmøde udnævnt til O-dommere

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

På bestyrelsesmødet d. 20. juni blev der udnævnt tre nye O-dommere i dressur. Kun en enkelt O-dommer er efter årets repræsentantskabsmøde stoppet sit virke på grund af alder, men dressurudvalget havde et ønske om at udvide dommerstaben yderligere for at øge antallet af mentorer og undervisere for de øvrige dommere. Derfor valgte de at indstille tre nye. Det skriver Dansk Rideforbund på deres hjemmeside, hvor de også giver en kort beskrivelse af dommernes profiler:

Charlotte Gluud, der til dagligt arbejder som skolelærer i Hundested, er en meget flittig dommer og nyder bl.a. godt af sine faglige kompetencer i undervisningen af DRF's øvrige dommere, når hun fungerer som underviser på D1 og D2 kurser på Sjælland.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lene Ejby Christiansen er selv aktiv konkurrencerytter og rider grand prix på hesten Kjærholms Abutsiaq, som hun skal starte DM på i næste uge. Lene er desuden championatsdommer og bor i Årslev på Fyn, hvor hun driver OL Hestecenter med sin mand.

Jan Olsen er aktiv i dommertårnene på alle niveauer fra de mindste stævner til diverse mesterskaber. Jan er meget flittig og vellidt blandt både ryttere og dommerkolleger og er kendt for at være yderst hjælpsom. Han er altid parat til at springe til, hvis der opstår et akut behov.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner