Tre måneder til OL i London

02-05-2012 12:51
Om præcis tre måneder rider den første danske dressurrytter på banen ved OL i London for at forsvare bronzemedaljen for hold fra 2008, men hvem bliver de tre ryttere, der skal repræsentere Danmark?
Copyright Ridehesten.com
Nathalie og Digby i Hongkong (Foto: Ridehesten.com).

Den 2. august 2012 rider de første danske ryttere på dressurbanen i London for at kæmpe for OL-medaljer til Danmark. Hvilke tre ryttere, der skal af sted til London og ride for Danmark, bliver afgjort den 6. juli 2012 efter holdkonkurrencen i Aachen. Også DM i dressur på Broholm den 1. – 3. juni bliver afgørende for rytternes chancer. Op til udtagelsen lægger landstræner Rudolf Zeilinger vægt på flere kriterier, når han skal udtage de tre landsholdsekvipager og den reservehest, der skal ride for at forsvare OL-bronzen fra 2008. Det er bl.a. ekvipagens resultater og stabilitet, samt rytter og hests individuelle potentiale, der vil ligge til grund for udtagelsen. Landstræneren har dog stadig mulighed for at tilføje ekvipager til bruttotruppen frem til den endelige udtagelse. OL-bruttotruppen i dressur består af Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, Anne van Olst, Andreas Helgstrand, Lisbeth Seierskilde, Lone Jørgensen, Anne Troensegaard, Sidsel Johansen og Anna Kasprzak. Det danske dressurlandshold er sponsoreret af First Horse Hesteforsikring. Pressemeddelelse fra DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner