Charlotte Kusk Berwald
Dujardin skal i London ride på Imhotep e. Everdale/ Vivaldi, som hun også vandt holdsølv med ved VM i Herning i 2022, kort før graviditeten, der førte til fødslen af datteren Isabella tilbage i marts. Hun skal således forsøge at gøre en god figur i Defender CDI4 FEI Dressage, der afholdes for første gang siden 2019. Tidligere har Charlotte Dujardin vundet ved Windsor Horse Show tilbage i 2014, 2018 og 2019.
Arrangør: Godt hun er tilbage
Hos stævnearrangøren er man glade for at have en stor profil som Charlotte Dujardin tilbage.
– Vi er henrykte over at kunne byde Charlotte velkommen tilbage til Royal Windsor Horse Show. Med så mange af Storbritanniens store ekvipager til start kan det ikke undgå at blive en storslået konkurrence, udtaler Simon Brooks-Ward, der er stævnearrangør for Windsor Horse Show.
Charlotte Dujardin er blandt de mest vindende dressurryttere i historien, og har tidligere som den første været indehaver af alle de store individuelle dressurtitler samtidig.