Britt Carlsen
Desværre var der sket et mandefald i antallet af hingste til efterkåring på Vilhelmsborg, idet kun fire ud af 11 tilmeldte mødte frem til besigtigelse. Tre af hingstene opnåede avlsgodkendelse eller adgang til afprøvning. Blandt de 3-årige hingste var det den meget moderne og særdeles velgående Stedinger-søn Sixten Langholt, det har Welt Hit II til morfar. Hingsten er opdrættet af Ole M. Jensen og Bente Graabøll i Rødding, og han ejes i dag af Dorthe og Hans Jørgen Hoeck i Nr. Åby. Hingsten blev samtidig vist under rytter, og dermed også indsynet til 10-dages observationstest, der foregår hos Nikolai Kowalski ved Hadsund. Sixten Langholt fik selskab af endnu en hingst til 10-dages observationstest, den springbetonede 4-årige Chellys Z e. Chellano Z og Aiglon Rouge. Den moderne og sporty hingst er ejet af BFC Holding Vejle og han blev fremvist af Martin Husmann. Hingste blev vist i springning og han gav løfter om stor kapacitet og så sprang han med særdeles god teknik og en smidig overline. En hingst kunne kåringskommissionen give et årig avlsgodkendelse med det samme, det var den 4-årige tyskfødte Elfado efter trakehnerhingsten Kostolany og med fuldblodshingsten Roncalli xx til morfar. Den forædlede hingst er ejet af Top Stallion International i Aalborg og han viste sig særdeles ridelig med en især særdeles god trav med god bæring. Hingsten har bestået 30-dages test i Tyskland med 8,26 i dressur, 8,01 i springning og med et samlet resultat på 8,06. Samtidig med kåringen på Vilhelmsborg var der indsyning af to hingste til 35-dages test hos Nikolai Kowalski i Hadsund, det var den danske varmblodshingst Bøgegårdens Chico e. Carano/Lancier opdrættet og ejet af familien Schmidt i Bolderlesv og trakehnerhingsten Pasteur e. Schwadroneur/Cannon Row xx fra Bjarne Nørgård, Lemming, som DV afprøver for trakehneravlsforbundet herhjemme.