Tre heste videre til 5-års finalen

13-10-2023 10:32

Annika Knudsen Lorentsen

I går gik 12 fine 5-års heste videre til finalen ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinalestævne i dressur. I dag gik de resterende B-finale, og her sikrede yderligere tre heste sig en finaleplads

Copyright Ridehesten.com
Silje Bakken med Lille Kærgårds Sisco DWB. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

10 ekvipager mødtes her til morgen i B-finalen for 5-års heste ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinalestævne på Blue Hors. I går sikrede 12 sig finaleplads i kvalifikationen, og i dag red yderligere tre sig i finalen, som afholdes i morgen. Det betyder, at morgendagens finale bliver med 15 velgående 5-års heste. 

I dag var det Silje Bakken med Lille Kærgårds Sisco DWB e. Blue Hors Don Olymbrio/ Stedinger (opdr. Louise Lundgaard Nissen) der tog sejren, og dermed den ene finaleplads der var på højkant. Denne ekvipage opnåede i dag 86 procent, og de blev blandt andet belønnet med 8,7 i både trav, galop og kapacitet.

Copyright Ridehesten.com
Astrid Gemal med Valego Majlund. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Anden- og tredjepladsen tog henholdsvis Astrid Gemal med Valegro Majlund e. Vitalis Zhivage (opdr. Majlund Stutteri ApS) og Lisette Berner med Kastaniegårdens Philina e. Revolution/ Prince Thatch xx (opdr. Bruno Hindkjær), og dermed sikrede de sig også finalepladser. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Læs om gårsdagens 5-års klasse her.

Resultat fra dagens B-finale.

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner