Tre flotte dobbelt 0-runder!

27-09-2024 22:07

Video: I dag var første kvalifikation for 7-års heste ved Studbook Trophy, og tre ekvipager løste banebyggerens opgave perfekt med dobbelte 0-runder

Copyright Ridehesten.com
Sarah Wheler og Syvhøjegårds Next Level. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen.

I dag var det tid til første kvalifikation for de 7-årige heste ved WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy i Valkenswaard. Banen der mødte rytterne var 135 cm i to faser. De to første danske ekvipager på banen fik nedslag i første fase. Kamilla Grauff Albrektsens Fair-Na-Branca kom ikke godt fra start med fejl på første forhindring, hvor hesten stivnede i afsættet, men de kom stærkt tilbage og fuldførte med mange flotte spring på banen. Ida Mundberg lignede sikkerheden selv på Aura Ravnes-Have, men på næstsidste spring fik parret et nedslag i første fase.

Det var altså ikke den bedste start for de danske ryttere, men det blev der lavet om på da Sarah Wheler red på banen med den ca. 187 cm store Syvhøjegårds Next Level. Efter en sikker første fase var de klar til anden fase, som de også klarede fejlfrit.

Copyright Ridehesten.com
Pernille Fabricius Tange og Little Limbo. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen.

Pernille Fabrcius Tange fulgte op med en lige så sikker dobbelt 0-runde med den særdeles velspringende Little Limbo, som viste masser af overskud på forhindringerne.

Den sidste ekvipage for Dansk Varmblod var derfor lidt under pres; en fejlfri runde betyder ikke noget for det endelige resultat i finalen, men det er godt med fejlfrie ridt i bagagen, når startrækkefølgen skal sættes til finalen. Kamilla Grauff Albrektsen rider også på en af de store drenge, den godt 190 cm høje Maskedals One Man Show, for ham var banen nærmest en walk-over, og den tredje dobbelte 0-runde blev en realitet.

Copyright Ridehesten.com
Kamilla Grauff Albrektsen og Maskedals One Man Show. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen.

De danske ryttere var ikke hurtige nok i anden fase til at gøre sig gældende i placeringerne, men det har ingen betydning i kvalifikationerne til finalen. Banebyggeren har fået bygget baner, som har givet hestene en god start på konkurrencerne. Og så har vi set, hvordan kravene er blevet strammet til anden kvalifikation.

Anden kvalifikation for de 7-årige heste finder sted lørdag, og inden søndagens finale skal holdleder Bo K. Møller have udpeget de tre ryttere, som skal repræsentere Dansk Varmblod i finalen.

I skrivende stund bliver der regnet på resultatet pr. avlsforbund. Resultatet for 5-års klassen foreligger og her er fem avlsforbund fejlfrie. Foruden Dansk Varmblod er det SF, KWPN, ISH og OS.

I 7-års klassen blev Dansk Varmblod nr. 10 ud af i alt 11 forbund. 

Du kan følge med i stævnets start- og resultatlister her. 

5-års heste til Studbook Trophy Valkenswaard:

  • Maria Hjorth Frederiksen og HARMILLY D e. HARLEY VDL (opdr. Liselotte Frederiksen)
  • Frida Munk Lassen og MAIGAARDS CANNUBI e. CAVOIRO-H (opdr. Maigaard v/Mette Nielsen)
  • Daniel Hald Cassøe og UNIK V e. SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S DWB (opdr. Ole Christensen)
  • Christian Jansen og CLARIMA DWB e. CLARIMO (opdr. Henrik Hansen)
  • Jacob Theodor Schmidt og BØGEGÅRDENS UMPERTO e. SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S DWB (opdr. Stina og Jørgen Schmidt)
Copyright Ridehesten.com
Kamilla Grauff Albrektsen og FAIR-NA-BRANCA. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen.

6-års heste til Studbook Trophy Valkenswaard:

  • Christian Jansen og PARTIE SEJH e. CANDY DE NANTUEL (opdr. Helle og John Søndergård Nielsen)
  • Josephine Bøgh og QATAR e. QLASSIC BOIS MARGOT (opdr. Henrik Hansen)
  • Mette Askham Jensen og BØGEGÅRDENS GRIFFIN e. BØGEGÅRDEN GLADIOLA (opdr. Stina og Jørgen Schmidt)
  • Stine Cassøe Jakobsen og FELDBORGS CANTALINA e. CANTOLAR (opdr. Arne Feldborg Johannesen)
  • Anni Pape og BABETTE ASK e. BØGEGÅRDENS APOLLO (opdr. Stutteri Ask)
Copyright Ridehesten.com
Ida Mundberg Hansen og AURA RAVNES-HAVE. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen.

7-års heste til Studbook Trophy Valkenswaard:

  • Ida Mundberg Hansen og AURA RAVNES-HAVE e. CANTOLAR (opdr. Kirsten & Kjeld Christensen)
  • Kamilla Grauff Albrektsen og MASKEDALS ONE MAN SHOW e. COMME IL FAUT PLUS (opdr. Lene Larsen)
  • Sarah Wheler og SYVHØJEGÅRDS NEXT LEVEL e. CYRANO ASK (opdr. Niels Osterland)
  • Pernille Fabricius Tange og LITTLE LIMBO e. COMME IL FAUT PLUS (opdr. Charlotte Korfitz)
  • Kamilla Grauff Albrektsen og FAIR-NA-BRANCA e. COMME IL FAUT PLUS (opdr. Ann-Marie Kok & Hans Martin Hansen)

/ Dansk Varmblod. 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen