Dyrlægen fortæller om benstillinger

11-04-2023 18:18

Når Dansk Varmblods region 7 inviterer til en spændende aften med dyrlæge Jon Vedding Nielsen, så er benstillingsproblemer ved føl hovedtemaet

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mandag den 1. maj kl. 19.00 inviterer Dansk Varmblods region 7 til et lærerigt arrangement på Agri Nord Idrætscenter, Hobrovej 435, 9200 Aalborg.

Dyrlæge i Vetgruppen og til dagligt på Ansager Hestehospital, Jon Vedding Nielsen, er kirurg og udover sin profession som dyrlæge, er han også rytter og avler og har derfor et bredt indblik i udfordringer ved føl og unghestes benstilling, og hvad konsekvenser og risici kan blive i et senere liv som rideheste. Jon Vedding Nielsens oplæg tager udgangspunkt i føls benstillingsproblemer, diagnostik behandling og prognose.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange avlere kender til tvivlen, når et føl har for rette eller bløde koder, og hvor vidt det så må få motion og hvor meget, og skal det gå på hårdt eller blødt underlag – eller begge dele? Det kan være et af mange spørgsmål, man finder svaret på den 1. maj.

Derudover vil Jon Vedding Nielsen komme ind på ortopædkirurgiske problemer såsom osteochondrose ved føl, plage og ungheste og igen snakke om prognose og behandling.

Se alt om tilmelding på regionens hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner