Travl stævneweekend til Riders Cup

12-11-2023 19:21

Riders Cup takker nu af for i år efter en travl stævneweekend. Laura Sloth Kjær vandt både MB** og MA1* med 3'er ponyen Boom Box

Copyright Ridehesten.com
Laura Sloth Kjær og Boom Box. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev landsstævnet på Riders Cup ved Herlufmagle rundet af. Weekend har budt på både høj fart, mange tilskuere og et stort antal fremmødte ryttere og ponyer. Tilmed blev de ældste ponyryttere også hyldet i går til Rosenparade, der markerer rytternes overgang fra pony til hest ved årsskiftet. Læs mere om Rosenparaden her. 

I MB2**-klassen med en forhindringshøjde på 110/100/90 cm lykkedes det Laura Sloth Kjær og Boom Box at tage sejren, da de klarede sig fejlfrit igennem begge runder. Laura Sloth Kjær og 3'er ponyen klarede sig hurtigt igennem banen på 31,38 sekunder i omspringningen, hvilket gav dem en sikker sejr i klassen. 

Placeret som nr. 2 blev Sille Hartvig Nielsen og GCS Rambo e. Cashelbay Cruise, der klarede sig igennem omspringningen på 36,33 sekunder, mens Sille Nexø Andersen og Boom Time a. Annaghmoore Boomerang tog tredjepladsen med 36,68 sekunder. 

Copyright Ridehesten.com
Sille Hartvig Nielsen og GCS Rambo. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

I MA1* blev det ligeledes Laura Sloth Kjær og Boom Box, der tog sejren. I klassen med en forhindringshøjde på 115/105/95 cm kom hun fejlfrit i mål på tiden 52,40 sekunder. Hun klarede sig som den eneste fejlfrit igennem banen. August Dall og Bramble blev placeret som nr. 2, dog tog de 12 fejl med sig, men tiden på 60,01 placerede dem alligevel på podiet. 

Copyright Ridehesten.com
August Dall og Bramble. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens sidste B-klasse var MA1* for 1'er ponyer. Her måtte Emma Josefine Camitz hele to gange på podiet, idet hun vandt klassen med Bunny Beg e. Murphy's Oscar/ Rory Ryan med et fejlfrit ridt og en tid på 57,83 sekunder og blev nr. 2 med Good Boy du Bondet e. Tresor/ Vazy du Viertot. 

Copyright Ridehesten.com
Emma Josefine Camitz og Bunny Beg. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Stævnet rundede næsten 700 starter, idet der både blev afviklet B- og C-klasser til stævnet. Derudover var der mange fremmødte tilskuere, som fyldte godt op i hallerne. Om stævnet fortæller arrangør Dorthe Ketterle

– Der har været rigtig mange [ryttere] igennem. (...) Ponyrytterne er glade og viser utrolig meget glæde ved Riders Cup og AB Rideudstyrs ærespræmier. Nu er det sidste stævne i 2023 for Riders Cup, og vi vender stærkt tilbage i januar. 

Stævnets resultatlister. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen