Tove Højergaard er gået bort

15-07-2024 11:56

Tove Engel Højergaard, er i nat gået bort i en alder af 84 år efter længere tids sygdom 

Copyright Ridehesten.com
Tove Engel Højergaard er i nat afgået ved døden. Foto: Privat.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I nat er en velkendt personlighed i dansk ridesport, Tove Engel Højergaard, gået bort efter længere tids sygdom som følge af en blodprop i hjernen. Tove blev 84 år gammel. 

Tove Engel Højergaard er tidligere hingsteholder og drev hingstestation fra Stutteri Liljegården i Regstrup på Sjælland med varmblodshingstene, Rousseau DH 165 og Dyskobol DH 253. Tove var dog mest af alt kendt som mangeårig arrangementschef hos Dansk Varmblod med ansvar for bl.a. sponsorarbejde og et meget dybt engagement i hingstekåringen i Herning fra dens start i 1980.

Derudover har Tove Engel Højergaard været ansat ved hoffet som sekretær for HKH Prinsesse Benedikte og har ligeledes fungeret som sekretariatsleder for foreningen Dressurens Venner, hvis formål er at fremme dansk dressursport. Tove var faktisk en af de personer, der var med til at starte foreningen op i 2007, og har dermed været med til at sikre H.K.H Prinsesse Benediktes ønske om at danne en forening, som fremover kunne være med til at sætte fokus på dressursporten i Danmark. Tove trak sig fra posten som sekretariatsleder i 2014. 

Æret være Tove Engel Højergaards minde.  

Copyright Ridehesten.com
Tove Engel Højergaard har været en stor aktør i dansk ridesport. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

 

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner