Totilas-søn i top ved hingsteprøve

27-05-2014 13:50
Avl

Foråret brugsprøve for hingste er slut i Holland, og på toppen af dressurpodiet står  Toto Jr. efter Totilas og Giovanni efter Chippendale

Copyright Ridehesten.com
Stemning fra KWPN's kåring i februar.

Efter 50 dages afprøvning, har det hollandske avlsforbund KWPN nu afsluttet deres hingsteprøve. 

På dressursiden har to hingste lige antal point, 86. Den første er Giovanni efter Chippendale/ Scandic. De enkelte karakterer lød på 8 for skridt og trav, 8,5 for elasticitet og kapacitet, 9 for balance og ridelighed plus fornemme 9,5 for galop.

Der var også en totalsum på 86 point til hannoveraneren Glock's Toto Jr. efter Totilas/ Desperados/ Rotspon, som rigmanden Gaston Glock erhvervede sig sidste år. Den modtog 8 for trav og elasticitet, 8,5 for balance og kapacitet og 9 for skridt, galop og ridelighed.

Se hingsten her:



... og under rytter her:

 

Se resultatet for alle dressurhestene her.

Hos springheste er Cardento-sønnen Grand Slam i top - læs mere her.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen