Totilas-føl solgt på auktion

06-06-2011 10:27
Hingsteføllet Total Ideal efter Moorlands Totilas er det første Totilas-føl, der er blevet solgt på auktion. Det skete på den 50. sommerauktion i Vechta, Tyskland, i lørdags den 4. juni
Copyright Ridehesten.com
For første gang blev et afkom efter den overlegne dressurhingst Moorlands Totilas solgt på auktion, og det til hele 105.000 Euro. (Arkivfoto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen)

Hingsteføllet Total Ideal blev i lørdags solgt for 105.000 Euro på auktionen i Vechta, og blev dermed auktionens klart dyreste føl. Total Ideal anses, med Moorlands Totilas som far og en mor efter Rubinstein/Argentinus, for at være et særdeles spændende hingsteemne. Det særlige ved alle Totilas’ afkom er, at hoppeejerne skulle ansøge om at få ret til at benytte hingsten, for at sikre en høj kvalitet blandt de benyttede hopper. Ved auktionen i Vechta blev der udover føl af både spring- og dressurafstamning, også solgt både rideheste og avlshopper. Læs mere om auktionen i Vechta via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner