Topføl ved følskue i DV region 5

10-08-2024 21:52

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Avl

Dansk Varmblod Region 5 afholdt i dag Højgård Hestehospital Følskue på Vilhelmsborg. I alt blev seks fine føl udtaget til DV Krafft Eliteskue sidst i august

Copyright Ridehesten.com
Kiki og avler Rudie Telgenhof og Louie Martinus Bøgh Ottesen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der har været aktivitet i begge haller på Vilhelmsborg hele dagen. Den gule hal blev fyldt med 16 springføl, mens den blå hal havde 39 dressurføl til vurdering. I alt blev 7 springføl og 17 dressurføl udtaget til finalen. Dommerne i springning var Mogens Worre-Jensen og Mette Ragborg med Christian Svendgaard som sekretær. Dressurbedømmelsen blev foretaget af Jens Søgaard, Jette Friis og Rebecca Bæk Larsen med Nicholine Ross Nielsen som sekretær.

Desuden udvalgte dommerne seks føl til Dansk Varmblods Krafft Eliteskue, der finder sted på Vilhelmsborg sidst i august. To af disse var springbetonede, og fire var dressurbetonede. Alle de udtagede føl samt reserverne fik flotte ærespræmier af regionens sponsorer. 

Dagens bedste springbetonede hoppe blev Kiki e. Bonaparte Z/Rockland (opdr. Rudie Telgenhof og Louie Martinus Bøgh Ottesen). Dommerne beskrev føllet som et særdeles udtryksfuldt og feminint hoppeføl. Hun har en velansat hals og viser sig flot frem på banen i dag. Når hun galopperer viser hun stort overblik med god balance, kraft og rummelighed, sagde dommerne om føllet.

Dagens reserve til Eliteskuet blev Aagaardens Capella-Magic e. Zirocco Blue/Chico's Boy (opdr. Thomas Johansen)

Dagens bedste springbetonede hingsteføl blev Bredvigs Camirado e. Eldorado Van De Zeshoek/Cris Ask (opdr. Edith og Aage Gammelgaard Hansen). Dommerne sagde om ham, at han er et maskulint og velrejst føl med masser af udtryk. Den har en smidig overlinje og galopperer særdeles godt med og balance og rummelighed. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Reserven for hingsteføllene blev Hvistendahl's Dark 'N' Stormy e. Commarron Z/Warrant (opdr. Line Hvistendahl).

Dagens dressurbetonede hoppeføl blev Fredsbo's Firefly e. Hesselhøj Double Up/Franklin (opdr. Steen F. Andersen og Dorte R. Schmidt). Hun havde en fest til dagens finale, men dommerne havde heldigvis fået et rigtig godt intryk af føllet tidligere på dagen. De beskrev hende som et feminint føl af særdeles god type. Hun har et meget betagende udtryk, og bevægelsen på hende er med stor bæring og rummelighed. Hun har fået 9 i trav, 8 i skridt, 8,5 i galop og en samlet helhedskarakter på 9. 

Dagens andet bedste hoppeføl, som også fik en billet til Eliteskuet var Bondes Bellis e. Blue Hors Baron/Blue Hors Zatchmo (opdr. Bonde Horses v/Sophie Bonde). Kirkholms Calliston e. Blue Hors Kingston/Blue Hors Bentley (opdr. Camilla Bank-Jensen) blev reserve. 

Dagens dressurbetonede hingsteføl blev Zealous Player K&H e. Global Player/Blue Hors Zack (opdr. Karin og Henrik Birch Pedersen). Dommerne beskrev føllet som et føl af aldeles god type og med et godt udtryk. Han viste sig meget selvsikkert tidligere på dagen. Han fik 9 i type, 8,5 i hoved og hals samt i manke, skulder og overlinje. Han har en rigtig god trav, som også udløste et 9 tal og 8,5 fik han i galoppen. I helhedskarakter fik han også 9. 

Dagens andet bedste dressurbetonede hingsteføl blev Goldfinger e. Glamourdale/For Romance I (opdr. SMT-Maskiner ApS) og reserven blev RM's Deja Vu e. Dynamic Dream/Detroit (opdr. Rasmus K. Christensen og Maren R. Bakke).

Find dagens resultater her.

Find kataloget her.

Ridehestes fotograf har taget billeder af alle springføllene samt alle føl i finalerne. Billederne vil være online hurtigst muligt og kan ses og købes her på siden.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen