Thomas Bach Jensen
Det drejer sig naturligvis om den schweiziske førstedame, Silvia Iklé, der fornyligt skabte røre i dressurens andedam ved at udtale, at ingen af hendes heste kommer til OL i Hong Kong, hvormed hele det schweiziske dressurlandshold brast. Nu har den 59-årige toprytter været så uheldig umiddelbart før hendes planlagte deltagelse ved CDI-W Amsterdam i denne uge at have have brækket benet. På sin ejendom i Niederhasli, Schweitz, underviste Iklé forleden sine elever og var uopmærksom på en ujævnhed i ridehusbunden og faldt på uheldigt, at hun brækkede det ene ben tre steder. Det komplicerede benbrud førte naturligvis til omgående indlæggelse og Iklé er nu ude af topsporten i flere måneder. Næsten ironisk at en så travl rytter brækker benet uden, at der er så meget som en eneste hest involveret. Kilde : Eurodressage.