Tony André Hansen bedyrer stadig sin uskyld

23-12-2008 09:31

Grethe Næsby

Den norske OL-springrytter Tony André Hansen har hele vejen gennem dopingskandalen holdt på, at han er uskyldig i sagen. Nu appellerer han FEI's dom.

- Dommen kommer ikke som et chok, fortæller Tony André Hansen til VG.net og fortsætter: - Men vi mener, at dommen er helt forkert. Den viser, hvor uretfærdigt det bliver, når det er en afdeling hos FEI, som dømmer os. Vi klager over dommen til idrætsdomstolen! Tony André Hansen er absolut ikke tilfreds med dommen, og samtidig har han ingen dårlig samvittighed over, at holdkammeraterne også har mistet deres holdmedaljer. Hans advokat, Morten Steenstrup, forklarer, at Tony eller en anden på holdet ved et tilfælde har anvendt substansen capsaicin på hesten Camiro. FEI har heller aldrig bevist, at de har fundet Capsaicin i hesten. Derfor er dommen forkert, mener Steenstrup: - Det er overhovedet aldrig blevet bevist, at Camiro nogensinde har haft midlet i sig, hævder Steenstrup. Kilde: Tidningen Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner