Tokyo 2020: Frygter for coronavirussens indflydelse

11-02-2020 10:28

Annika Knudsen Lorentsen

Om ca. 160 dage lyder startskuddet til OL i Tokyo, hvor blandt andet verdens dygtigste ryttere vil være til start, men arrangørerne er i stigende grad bekymrede for, at coronavirussen kan have en negativ indflydelse på verdens største sportsbegivenhed

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangørerne bag OL i Tokyo 2020 er i stigende grad bekymrede for den aktuelle virusepidemi der spreder sig i verden og for dens indflydelse på verdens største sportsbegivenhed. Det beretter Japan Times. 

Mere en 40.000 mennesker er smittet og næsten 1000 dødsfald er registreret og der er ingen ende i syne. Coronavirussen har vagt stor bevågenhed og er allestedsnærværende på verdens nyhedsmedier. Luftvejssygdommen forårsager primært feber, og nogle patienter har åndedrætsbesvær. Mere skræmmende er end de egentlige symptomer er hastigheden på smitten, som spreder sig mere og mere. Indtil videre er der ingen vaccination mod virussen. 

– Vi er ekstremt bekymrede for, at OL kan miste deres momentum på grund af spredningen af coronavirussen, fortæller Toshiro Muto, som er leder af den japanske organisationskomité til Japan Times.

– Jeg håber, at dette problem bliver løst hurtigst muligt. 

På et møde med Seiko Hashimoto, som er ministeren der er ansvarlig for OL, var hovedformålet i fredags at diskutere hvorledes man forhindrer virussen i at sprede sig under arrangementet. En arbejdsgruppe beskæftigere sig nu primært med dette emne. Det store spørgsmål er hvordan atleterne fra hele verden kan testes, således at coronavirussen ikke kommer til Japan. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rygter om fuldstændig annulering eller udsættelse af OL er imidlertid manet til jorden. 

Vil fortsætte i flere måneder
Forskere har i øjeblikket mistanke om, at epidemien vil fortsætte i flere måneder. En simulering af virussens udbredelse viser at antallet af infektioner i de fem kinesiske byer Beijing, Shanghai, Guangzhou, Shenzhen og Chongqing formentlig vil nå toppen i mellem slut april og start maj. 

OL i Japan afholdes i perioden fra den 24. juli til den 9. august, efterfulgt af Para-OL fra den 25. august til 6. september. De fleste konkurrencer finder sted i Tokyo, men nogle begivenheder er outsourcet til andre steder i Japan. 

Ikke første gang
Det er ikke første gang, at en virus har overskygget et OL. I 2016 i Rio erklærede Verdenssundhedsorganisationen Zika-virussen for en international nødsituation kun 6 måneder før OL. Dette er en infektionssygdom, der overføres via myg og kan forårsage alvorlige mangler hos nyfødte. 

I følge Japan Times er der dog to grundlæggende forskelle mellem Tokyo og Rio:

  • Koronavirussen brød ikke oprindeligt ud i Japan, men i Kina.
  • Respirationssygdommen overføres primært ved dråbeinfektion, dvs. fra person til person. 

Arrangørerne ønsker at gøre alt for at holde risikoen for infektion så lav som muligt, og en japansk professor udtaler at det er godt, at der stadig er ca. fem måneder tilbage. Og derfor ser man fortsat optimistisk på, at OL kan finde sted som planlagt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner