Thomas Bach Jensen
Med egyptiske Karim El Zoghby sluttede KWPN-vallakken Wervelwind e. Cantos / Wolfgang / Ramiro på 52. pladsen ved OL 2012 i London. Belgiske Jos Lansink, der i efteråret har indkøbt flere topheste, har nu erhvervet sig 10-årige Wervelwind som sin kommende tophest. Han fortæller, planen med Wervelwind er, at den skal afløse hans nuværende tophest Valentina i nogle af de store springninger. Lige nu har Lansink en stribe talentfulde yngre topheste i sin stald som bl.a. Jewel’s Exclusive Touch, Ensor vd Heffinck, Aganix Hero og Geena van het Roosakker. Han udtaler, at de unge heste skal have tilstrækkeligt med tid, inden de muligvis kan nå Valentinas internationale niveau, og der har han netop brug for en hest som Wervelwind.